For virksomheder

Et samarbejde med Aalborg Universitet sikrer din virksomhed eller organisation nem adgang til højtuddannet arbejdskraft med opdatering af den nyeste viden og forskning inden for en bred vifte af fagområder.

På Karrierecentret orienterer de studerende sig om erhvervslivet og deres fremtidige jobmuligheder. Derfor er det også et oplagt sted for din virksomhed at profilere sig og blive et kendt navn blandt de studerende og kommende jobsøgere fra Aalborg Universitet.

En oplagt forbindelse

Gennem Karrierecentret har I som privat eller offentlig virksomhed muligheden for nem og direkte formidling af kontakt til de studerende såvel som færdige kandidater fra Aalborg Universitet. Karrierecentret på Aalborg Universitet er derfor det oplagte link mellem Aalborg Universitet og erhvervslivet.

Karrierecentret formidler studiejob, praktikpladser, projektsamarbejdsmuligheder og job til både studerende og færdiguddannede kandidater fra Aalborg Universitet, så kontakt os og hør mere om mulighederne eller læg dit opslag i AAU Jobbank.

Din virksomhed kan blive samarbejdspartner

En samarbejdsaftale med Karrierecentret giver mulighed for at synliggøre jeres virksomhed over for AAU’s nuværende og tidligere studerende. AAU uddanner hvert år kandidater fra et bredt spektrum af fagområder – fra de mange ingeniør- og IT-retninger over samfundsvidenskabelige og merkantile fag til sprog- og kommunikationsfag. Derfor er en samarbejdsaftale et nyttigt redskab i jeres rekrutteringsstrategi. Læs mere om samarbejdsmulighederne via menuen til højre.