AAU Karriere

Fagforeninger

Du kan blive medlem af en fagforening, allerede mens du er studerende og nyde godt af de mange fordele gennem hele din studietid.

Hvad kan fagforeningen hjælpe med?

  • +

    Hvad er en fagforening?

    En fagforening er en sammenslutning af lønmodtagere, der varetager deres interesser.

    Oprindeligt var fagforeninger sammenslutninger af medarbejdere inden for samme fag eller branche. I dag findes der flere tværfaglige fagforeninger, men mange vælger stadig fagforening på baggrund af deres uddannelse eller job.

    En fagforening kan hjælpe dig med at få de bedst mulige ansættelses- og lønvilkår, når du skal i job. Mange tror, at fx arbejdstid er reguleret i lovgivningen, men det er ikke tilfældet.

     

    Fagforeninger forhandler for dig - fx:

    • overenskomster
    • løn
    • arbejdsvilkår

     

    Hvad er forskellen på en fagforening og en a-kasse?

    • Fagforeningen har at gøre med din juridiske sikkerhed. De hjælper med fx ansættelse og barsel.
    • A-kassen har at gøre med din økonomiske sikkerhed, når du står uden job. De udbetaler dagpengene.
    • Du er ikke automatisk medlem af en fagforening, fordi du er medlem af en a-kasse og omvendt.

     

    Læs om a-kasser

  • +

    Hvad kan fagforeningen hjælpe mig med?

    De fleste fagforeninger tilbyder bl.a. at:

    • Tjekke din ansættelseskontrakt, så du kan blive ansat på de mest gunstige vilkår
    • Hjælpe dig med sparring på karriere, karriereudvikling og videreuddannelse
    • Rådgive om lønforhandling, hvis du opnår nye kompetencer eller får nye opgaver, der gør, at du fortjener mere i løn
  • +

    Kan jeg få juridisk hjælp?

    Fagforeningen vil også stå til rådighed med juridisk bistand, hvis du får brug for det, fx:

    • I en konfliktsituation med din arbejdsgiver
    • Hvis du bliver fyret
    • Hvis din arbejdsgiver går konkurs
  • +

    Hvordan støtter fagforeningerne op om min faglighed?

    Fagforeningerne støtter op om din faglighed ved at:

    • Tilbyde relevante arrangementer og kurser
    • Udgive medlemsblade om relevante emner
    • Give feedback på din ansøgning og cv
  • +

    Skal jeg være medlem, mens jeg studerer?

    Allerede mens du er studerende kan være en god idé for dig at være medlem af en fagforening.

    Selvom du ikke er færdiguddannet, kan du få brug for juridisk hjælp, fx hvis du bliver fyret fra dit studiejob.

    Mange fagforeninger styrker også din faglighed, fx gennem kurser, networking og faglige artikler.

  • +

    Hvilke fagforeninger samarbejder AAU Karriere med?

    AAU Karriere samarbejder med disse fagforeninger:

     

    Dansk Magisterforening
    Dansk Magisterforening

     


    Djøf

     


    IDA

     


    Kommunikation og Sprog

     

    Prosa
    Prosa

Du interesserer dig måske også for...

Hvorfor er det en god idé at være medlem af en a-kasse? Hvad kan en a-kasse hjælpe mig med under og efter mit studie?

a-kasser

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg bliver færdiguddannet? Hvordan er forløbet med jobcentret, og hvordan kan de hjælpe mig i job?

jobcenter

Hvordan kommer jeg i gang med at arbejde med min karriere? Hvad vil jeg, hvad kan jeg, hvordan er arbejdsmarkedet, og hvordan kommer jeg videre?

klog på karriere