Spring til indhold
ForsideValg undervejs og jobJob- og praktiksøgning

Hvor skal jeg lede efter job, studiejob og praktik?

Der er mange steder, hvor du kan lede efter både job, studiejob og praktik. Men hvilke jobsites er oplagte, og hvor kan du finde inspiration, hvis der ikke er noget relevant opslået lige nu? Hvorfor er små og mellemstore virksomheder oplagte, og hvad hvis du vil søge job i udlandet?

Find studiejobs, praktik og fuldtidsjobs i AAU Jobbank

Hvor skal jeg lede efter job, studiejob og praktik?

Der er mange steder, hvor du kan lede efter både job, studiejob og praktik. Men hvilke jobsites er oplagte, og hvor kan du finde inspiration, hvis der ikke er noget relevant opslået lige nu? Hvorfor er små og mellemstore virksomheder oplagte, og hvad hvis du vil søge job i udlandet?

Find studiejobs, praktik og fuldtidsjobs i AAU Jobbank

Hvilke jobsider kan jeg bruge?

Når du skal i gang med at søge studiejob, praktik eller job, kan du måske blive lidt forpustet over de mange steder, du kan kigge efter jobopslag.

Der findes mange hjemmesider, hvor du kan søge efter job, og på nogle af dem kan du også registrere dig i deres cv-databaser, og oprette jobagenter, så du får de relevante job tilsendt, når de bliver slået op. Her er 3 af dem - de er et godt sted at begynde:

Men hvad hvis der ikke lige at noget at søge lige nu?

Der er også mange steder, du kan hente inspiration til at finde din potentielle fremtidige arbejdsplads.

Online kurset hjælper dig i gang med at finde virksomheder

I AAU KarrierE-læring kan du bl.a. lære om virksomhedernes virkelighed, det "skjulte" jobmarked og uopfordret kontakt.

  • Find forretningsforståelse i modul 5.5.
  • Find det "skjulte" jobmarked og uopfordret kontakt i modul 5.6

Læs om online kurset AAU KarrierE-læring og login

Job i små og mellemstore virksomheder

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – særligt i det private – fylder meget i CVR-registeret. Men de fylder desværre ikke lige så meget i jobsøgeres bevidsthed. Det er der ellers god grund til, at de burde, for der er et kæmpe potentiale for nye arbejdspladser.

Hvad er små og mellemstore virksomheder?

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) har mellem 10 og 250 ansatte.

2 ud af 3 af de private arbejdspladser i Danmark findes faktisk i SMV’er. Her er et stort potentiale og mange muligheder, og der findes også forskellige muligheder og ordninger, der kan hjælpe dig godt på vej til et job i en SMV.

Masser af jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder

Job i udlandet

Mange virksomheder vægter højt, at du enten har arbejdet eller studeret i udlandet. Som nyslået kandidat fra AAU er jobmulighederne mange, og jagtmarkerne er naturligvis endnu større, hvis du udvider din jobsøgning til udlandet.

Hvad får du ud af at arbejde i udlandet?

Du lærer meget af at opholde dig i længere tid i udlandet:

  • Du får chancen for at opleve et andet land med dets kultur og sprogkundskaber
  • Du står på egne ben og udviser selvstændighed
  • Du får større forståelse for at arbejde eller studere med andre nationaliteter – det kan have stor værdi for internationale virksomheder i Danmark.

Hvad skal du vide om at få job i udlandet?

Hvor skal du hen?

Få en snak med AAU Karriere

Under hele din tid som studerende på AAU kan du gratis få karrierevejledning om alt, der har med din karriere at gøre. Du er måske i tvivl om, hvad du kan med din uddannelse, hvordan du kan sætte ord på dine kompetencer, eller måske har du brug for professionelle øjne på dit cv.

Kontakt karrierevejlederne og få en snak om lige præcis det, du har brug for.