AAU Karriere

Problembaseret læring er en kompetence

PBL, projektorienteret problembaseret læring, Aalborg-modellen for problembaseret læring. Der er mange navne for læringsmodellen på AAU. De fleste kender til, hvad den medfører på studiet; gruppearbejde, problemformuleringer og projektskrivning, men hvad er egentlig det snedige ved at arbejde med, i og om Aalborg-modellen? Og hvad betyder det i karrieresammenhæng?

Herunder vil vi forsøge at skabe et overblik over nogle af de PBL-elementer, der er vigtige at kigge på, når vi taler om jobsøgning og karriere.

PBL – hvad betyder det i karrieresammenhæng?

  • +

    Hvad er fordelen ved at lave eksternt samarbejde?

    Du har mulighed for eksternt samarbejde (fx projektsamarbejde).

    Det ligger i begrebet ”problembaseret læring”, at læringen skal være baseret på et problem. Og hvor kan man bedre finde et virkeligt problem end i virkeligheden?

     

    Et samarbejde med en virksomhed kan føre mange positive ting med sig:

    • Du udvider dit netværk.
    • Du får indblik i en organisations arbejde.
    • Du får indblik i, hvad du kan gøre med din faglighed uden for studiet – fordi du udvikler og anvender den i praksis.
    • Du kan blive klogere på, hvad du kan arbejde med efter studiet – eller hen imod under studiet.
    • Måske er du så heldig at kunne skyde genvej til et studiejob i organisationen.
    • Du får mulighed for at arbejde sammen med andre fagligheder. Det giver dig både en evne til at formidle din faglighed og forstå andres faglighed. Og så gør det, at du bliver mere skarp på, hvad der adskiller din faglighed fra andres, fordi du bliver konfronteret med din egen faglighed på en ny måde.

     

    Læs om projektsamarbejde

  • +

    Hvad får jeg ud af et projektorienteret forløb (praktik)?

    Du har mulighed for projektorienteret forløb – praksisophold i en virksomhed (praktik).

    På langt de fleste studier har du mulighed for at praktisere din faglighed i en virksomhed i en periode. Forløbet er ECTS-givende, så derfor er det ulønnet. Men det lønner sig alligevel på mange andre parametre:

    • Det ligger som regel sent i uddannelsen, så det er en mulighed for at skabe kontakt til en potentiel fremtidig arbejdsgiver.
    • Erfaringen derfra er meget værdifuld på dit cv.
    • Det kan være, at du finder ud af, at det i hvert fald ikke er dén branche eller arbejdsopgave, du kunne tænke dig at beskæftige dig med senere i din karriere – det er også værdifuld viden.
    • Du får prøvet dig selv og din faglighed af i et professionelt arbejdsmiljø.
    • Du får lejlighed til at opleve, at din faglighed efterspørges. Til forskel fra et projektsamarbejde, hvor opgaven eller problemfeltet er relativt snævert, vil du i mange tilfælde opleve, at du i en dagligdag på en arbejdsplads vil møde udfordringer, du ikke havde forudset, men som gør, at du ser nye sider af din faglighed.
       

    Læs om projektorienteret forløb (praktik)

  • +

    Hvilke kompetencer giver gruppearbejdet mig?

    Det kan lyde klichéagtigt, men det er vigtigt at kunne arbejde sammen med andre på en reflekteret og erfaren måde. Det er en erfaring, du har mulighed for at opnå allerede i studietiden.

    I øvrigt kan man godt arbejde problembaseret alene – det er Aalborg-model-elementet, der indebærer gruppearbejdsdelen. Men det ændrer ikke på, at dét at arbejde sammen om et problem er meget lig den måde, man arbejder på mange arbejdspladser.

     

    Nogle vigtige ting, du kan øve dig på og tage med fra gruppearbejdet, er:

    • Kendskab til dine egne styrker og – ligeså vigtigt – svagheder i et samarbejde. Hvornår har du tendens til at overtage eller lurepasse? Og hvordan kan du bedst muligt undgå eller løse konflikter i gruppesammenhæng?
    • Evnen til at kommunikere konstruktivt og give feedback. Det er ikke altid en let disciplin.
    • Organiserings- og strukturerings-skills er vigtige, når man samarbejder mod et fælles mål.
    • Definition og afgrænsning af det kollektive mål og problemfeltet og -formuleringen.

    Det ovenstående er i øvrigt noget, der er godt at have på cv’et – og du må gerne låne formuleringerne, når du skal forklare andre, hvad det er, der gør en uddannelse på AAU helt speciel. 

  • +

    Er projektarbejde er ikke bare en universitetsting?

    Projektarbejdsformen indebærer en relativt fri arbejdsform, der kræver planlægning og styring, og som giver nogle kompetencer, der er direkte oversættelige til en jobsammenhæng.

    For projektledelse og -arbejde er også meget udbredt uden for universitetet.

     

    Bliv god til faserne i et projektarbejde, og det er noget, du kan anvende bagefter:

    • Identifikation af et problemfelt
    • Afgrænsning af problemfelt og formulering af, hvad der skal ”svares på” med dit arbejde
    • Udvælgelse af metoder og teorier – og sikring af videnskabelig robusthed gennem brug af din videnskabsteoretiske viden
    • Konklusion eller et resultat af dine undersøgelser og arbejde, der svarer på din problemformulering
    • Og hvis det er i et projektsamarbejde, er du måske også med til hele eller dele af implementeringsfasen
  • +

    Nysgerrighed og PBL - hvordan hænger det sammen?

    Noget, vi ofte støder på, når vi taler med studerende, er, at de synes, det er svært at se en direkte kobling mellem deres studie og et job efter studiet. Og det kan være svært.

    Nogle falder i den fælde, hvor de bare sjosker sig igennem det ene projekt efter det andet bare for at gøre det. Du skal turde noget i stedet. Du skal lave noget akademisk arbejde inden for en temaramme, der interesserer dig. Så bliver det også lettere for dig at se sammenhængen mellem studiet og det felt, du gerne vil arbejde med, når du er færdiguddannet. Og hvis først du har set din fagligheds relevans i andre sammenhænge end på universitetet, kan du ikke overse den igen.

    En nysgerrighed på et emne vil desuden også afstedkomme autentiske spørgsmål og ikke spørgsmål, der bare stilles, fordi der skal findes på en problemformulering.

    Så se, om ikke der er nogle spørgsmål, der reelt undrer dig, og om du kan arbejde ud fra den motivation i dine projekter – så bunder problemerne i noget virkeligt.

  • +

    Hvordan kan jeg bruge det "ude i virkeligheden"?

    Eksemplaritet er en vigtig del af PBL, men det er alligevel et begreb, der ikke er særligt kendt.

     

    Det betyder:

    Når du laver et stykke arbejde, skal din læring kunne oversættes til - og bruges i andre, lignende situationer – det skal altså være eksemplarisk.

     

    Det indebærer:

    Hver gang du arbejder med noget på studiet, skal du optimalt set kunne se en anden relevant brug af de metoder, teorier eller whatnot, du arbejder med.

    Det lyder måske abstrakt eller banalt, men hvis du er opmærksom på eksemplariteten i dit arbejde, er du allerede kommet rigtig langt i din ”karrieretænkning”.

     

    Det kræver:

    At du er opmærksom på dit emnes omfang rent indholdsmæssigt; tænk over, hvor du ellers vil kunne sætte den viden, du opnår, i spil. Det er ofte nogle overraskende andre sammenhænge, ting giver mening i. Det kan også være, at værktøjerne og din viden er så fagspecifik, at du ikke kan få øje på en anden relevant sammenhæng – men tænk da over, hvad det er, der gør metoden eller værktøjet så specifikt, og hvad der fx skal til for at gøre den lille ting mere bredt anvendelig.

    Sådan generelt kan man sige, at eksemplariteten går ud på at være god til at se det specifikke i det generelle og det generelle i det specifikke. Hvis du bliver god til det, bliver du teoretisk god til at se muligheden for at sætte din faglighed i spil. Så skal du bare huske at gribe chancen for at prøve at sætte den i spil i praksis også.

     

    Brug det "i virkeligheden" - banan-citron-modellen

    I stedet for at fokusere på forskellen på ting kan en trænet AAU-studerende se lighederne – også selvom de måske ikke er indlysende. Mange emner eller temaer indeholder dele af andre emner eller temaer. For at illustrere det, vil vi gerne have, at du tænker på forskellene mellem en citron og en banan: Den ene er sur, mens den anden er mere sød. Den ene er lidt mushy, og den anden er saftig. Den ene har relativt høj energitæthed og den anden har en lavere energitæthed.

    Fokuser nu på lighederne. De er begge gule. Og de er begge frugter. Og de kan begge bruges i en smoothie eller i en dessert. Og de indeholder begge vitaminer.

    Når du tænker på de ting, du har lært, og de erfaringer, du har, skal du have det samme fokus. Selvom du måske ikke har arbejdet specifikt med et bestemt tema, har du måske arbejdet med noget, der har nogle eller endda mange ting til fælles med det. Zoom ind eller ud afhængigt af, hvad du har brug for at fokusere på. De fleste ting er på en eller anden måde - direkte eller indirekte - sammenfiltret. Dit job er at identificere lighederne og være opmærksom på forskellene.

    Banan-citron-modellen

Du interesserer dig måske også for...

Hvorfor er det en fordel at skrive semesterprojekt i samarbejde med en virksomhed? Hvordan finder jeg en samarbejdspartner?

projektsamarbejde 

Hvad får jeg ud af at tage et projektorienteret forløb hos en virksomhed? Hvordan kan det blive springbrættet til mit første fuldtidsjob?

projektorienteret forløb (praktik)

Hvad er det egentlig, jeg kan? Hvad er mine kompetencer? Og hvad er forskellen på mine faglige og personlige kompetencer?

hvad er mine kompetencer?