AAU Karriere

Inspirationshistorie

Klimatilpasning – en potentiel ”guldåre”

Klimatilpasning – en potentiel ”guldåre”

Sebastian Bovbjerg specialiserede sin kandidat i Sustainable Design i organisationsdesign omkring klimatilpasning – et område som han mener stadigvæk er yderst, hvis ikke mere, relevant i dag.

Lagt online: 17.07.2020

Var du nogensinde i tvivl om, du havde valgt den rigtige uddannelse?

Jeg syntes, at mit studieforløb var spændende hele vejen igennem, så jeg var nok aldrig rigtig i tvivl. Dog havde jeg nogle seriøse overvejelser og bekymringer under et ophold i Nepal: Jeg arbejde med affaldshåndtering i Nepal og kunne se undervejs, at min profil efterhånden blev rigtig bred, eftersom jeg både beskæftigede mig med affaldshåndtering og klimatilpasning. Af den grund blev jeg bekymret for, om jeg kom ud på den anden side uden nogen egentlig specialisering. Jeg var ikke i tvivl, om at jeg havde valgt det rigtige studie – derimod var jeg i tvivl, om hvorvidt min profil var for løs.

Som studerende på AAU skaber man i høj grad selv sin egen profil. Når man derfor starter på sin kandidat skal man være opmærksom på, at man ikke ’shuffler’ for meget rundt – det er godt givet ud, hvis man fra start har en ide om, hvilken retning man gerne vil gå i. Mange kandidatuddannelser fra KU eller DTU er virkelig specialiserede, og det er dimittender fra de uddannelser, som du i sidste ende kommer ud og konkurrerer med.

 

Hvordan var dit studie?

Den holistiske tilgang på Sustainable Design inspirerede mig til at gå ind i klimatilpasning. På et teoretisk og refleksivt niveau synes jeg, at man får rigtig meget med. Mange af de cases, som vi kiggede på, har givet mig rigtig meget til mit arbejde i dag. Vi kiggede ofte på projekter, der havde overskredet deres budget, bl.a. fordi der i projektets begyndelsesfase havde været en ’optimism bias’ på spil. Det er et enormt skridt at føre en plan ud i livet – det kan jeg både se nu i mit arbejde, men jeg fik også et klart indtryk af det under min kandidatuddannelse.

 

Hvornår vidste du, at du gerne ville beskæftige dig med klimatilpasning?

Efter at jeg kom hjem fra Nepal på 3. semester, kunne jeg godt se, at det ville være nemmere at få et job inden for klimatilpasning i København end affaldshåndtering i Nepal – af mange forskellige årsager. Desuden tror jeg, at eftersom min specialemakker, Arild, og jeg allerede havde lavet et projekt inden for klimatilpasning og derigennem havde fundet samarbejdspartnere, så gav det en mulighed for at dykke ned i et interessant emne; derudover fik vi en vejleder, der kunne introducere os til nye relevante kontakter. Vi endte med at lave et ret ekstensivt speciale, hvor vi både havde Frederiksberg og Københavns Kommune med som samarbejdspartnere – begge kommuner afholdt vi workshops med. Faktisk affødte de workshops, at vi fik solgt nogle af de arbejdsværktøjer, som vi havde udviklet under vores specialeskrivning.

Alt i alt fascinerede klimatilpasning mig, fordi feltet var så komplekst og indeholdt så mange fagligheder: Tekniske aspekter møder hele tiden humanistiske aspekter i det felt. Vores speciale omhandlede netop denne kompleksitet; vi undersøgte, hvordan man helt lavpraktisk arbejder med klimatilpasning i kommunerne, nu hvor feltet er så overvældende kompliceret. På baggrund heraf beskæftigede vi os med de møderum, hvor forskellige fagligheder møder hinanden i kommunerne. Vi fik virkelig involveret kommunerne under vores speciale, hvilket fungerede rigtig godt. Jeg tror, at det er sundt, at man under sin specialeskrivning tænker over, hvordan man kan ’sælge’ eller ’pitche’ sin ide til eventuelle samarbejdspartnere for derved at involvere dem.

 

Hvordan var forløbet efter dit speciale?

Da jeg lige var færdig, skulle jeg bare have noget sommerferie – specialeskrivningen var en ret krævende proces. Efter en måneds tid begyndte jeg at tænke over, hvad der skulle ske; desuden begyndte A-kassen også ligeså stille at presse på.

I den periode blev min specialemakker og jeg faktisk opfordret til at søge en ph.d. af en af vores vejledere. Både min specialemakker og jeg var i tvivl om, om vi skulle søge den. Selv tog jeg en beslutning efter et par måneder og søgte ikke. Jeg var ikke rigtig motiveret til at blive inden for universitetsverdenen efter min kandidatuddannelse; jeg ville hellere ud i virkeligheden og prøve kræfter med de ting, der skete der.

2-3 måneder efter vi havde afleveret vores speciale, ringede jeg i stedet for til en kontakt, vi havde fået hos Københavns Kommune i forbindelse med vores specialearbejde, og spurgte ham, om de havde lyst til at få mig i virksomhedspraktik i ca. 2 måneder. Det ville han gerne.

Via vores speciale havde vi lavet noget kvalificeret arbejde for Københavns Kommune, hvilket gjorde det muligt, at jeg kunne hoppe direkte ind i et igangværende projekt omkring organisation og overlevering af projekter mellem forskellige enheder. Eftersom jeg skulle arbejde med forskellige enheder og mennesker, fik jeg hurtigt et stort netværk og et godt overblik – på mange måder var det en perfekt start hos Københavns Kommune. Selvfølgelig var det også kaotisk; der var mange lag og procedure, som jeg ikke kendte til.

Efter virksomhedspraktikken fik jeg en masse små ansættelser hen ad vejen, stadigvæk hos Københavns Kommune. Først et år efter min virksomhedspraktik fik jeg en ansættelse på 1½ år. Den udløber snart, men jeg er ikke bange for det videre forløb: Jeg er en del af meget arbejde i kommunen nu, og desuden skal vi også opgradere med flere mand, så det ser rigtig godt ud i forhold til ansættelse.

Jeg kunne faktisk godt lide strukturen af løbende at blive tilbudt ansættelse – hver gang jeg blev tilbudt forlængelse var det et tydeligt skulderklap og desuden fulgte der som oftest mere ansvar og en lønforhøjelse med. Men der er nok andre, der ikke ville bryde sig om den struktur; jeg kunne forestille mig, at er du for eksempel i gang med at stifte familie, så er den usikkerhed, der er forbundet med en sådan struktur, nok ikke et ønskescenarie.

 

Om Sebastian Bovbjerg  

Uddannelse: Kandidat i Sustainable Design på AAU CPH

Dimittendår: 2016

Job: Projektkoordinator hos Københavns Kommune  

 

Journalist: Victor Lange // viln@adm.aau.dk

’Den gode historie’ er en ny serie af interviews med AAU-dimittender fra AAU CPH. Vi spørger ind til dimittendernes erfaringer med overgangen til arbejdslivet, og om de har nogle gode råd til nuværende AAU-studerende. Du kan læse det fulde interview med Sebastian, samt interviews med andre AAU-dimittender, her. 

De nyeste historier

Se listen

VIL DU DELE DINE ERFARINGER?

Vil du fortælle om din vej? Eller kender du én med en inspirerende historie?

Skriv til os på karriere@aau.dk, så andre kan blive inspirerede.