AAU Karriere

Inspirationshistorie

Mellem kandidater og virksomheder

Mellem kandidater og virksomheder

8 måneder efter Eva Løvschall Haugaard Pedersen blev færdiguddannet fra By, Bolig og Bosætning, fik hun job som rekrutteringskonsulent i en lille virksomhed. Her fortæller Eva om sin vej til jobbet og deler sin insiderviden om, hvad der skal til for at få et job.

Lagt online: 11.08.2020

Hvordan var perioden efter, at du havde afleveret dit speciale?

Jeg var ret glad for at være færdig. Jeg havde været i Indien for at skrive speciale og tog først hjem til Danmark, da jeg skulle forsvare mit speciale. Så tiden efter specialet var også præget af, at jeg lige var kommet hjem til Danmark, til min familie og venner, efter halvandet år i Indien.

I begyndelsen ville jeg egentligt gerne tilbage til Indien. Jeg havde en kontakt på Den Danske Ambassade i Indien, som jeg faktisk stadigvæk arbejder sammen med i en anden forbindelse – derudover havde jeg på daværende tidspunkt også en kæreste, som boede i Indien. Det første stykke tid i Danmark brugte jeg på at forsøge at få nogle forskellige projekter op at stå i Indien; jeg følte mig ikke klar til at søge arbejde i Danmark lige med det samme.

Det var utrolig tæt på, at jeg skulle tilbage til Indien: Via en kontakt på den danske ambassade i Delhi, kunne jeg tilknyttes en række projekter. Der blev lavet en kontrakt, men det faldt fra hinanden lige inden, det skulle have trådt i kraft. I stedet samarbejder vi i dag om udvekslingsforløb Indien-Danmark, hvor jeg hvert halve år koordinerer ture for 50-100 indiske gymnasiestuderende til Danmark som freelancer.

Alt i alt gik der 8 måneder, efter at jeg havde afleveret mit speciale, til at jeg var til samtale, her hvor jeg arbejder nu. Jeg begyndte med at være i virksomhedspraktik her, og blev efter det ansat.

 

Havde du nogen strategi i din ledighedsperiode?

Jeg forsøgte primært at bruge mit netværk. Dog var det rent faktisk ikke gennem mit netværk, at jeg kom til samtale her, hvor jeg sidder i dag – det var gennem et opslag.

Jeg var faktisk den første fastansatte, som min chef har haft. Jeg tror, at det var mine metodiske færdigheder som sociolog, der for alvor var udslagsgivende; fx at jeg kunne afholde og styre interviews, have en analytisk tilgang til virksomheder, forskellige roller og i en eller anden forstand forstår mennesker. Som rekrutteringskonsulent er det jo ret vigtigt, at du kan matche virksomheder og kandidater på en succesfuld måde – det kræver forståelse for personlighedstyper. Derudover tror jeg også, at min egen personlighed var udslagsgivende; at jeg generelt er åben og nysgerrig på mennesker.

Jeg tror også, at det talte til min fordel, at jeg havde haft arbejde, der indeholdt en eller anden form for kundekontakt og kommunikative elementer. Det meste af min studietid i København var jeg studentermedhjælper i R&D og Internationalisering ved Professionshøjskolen UCC hvilket jeg lærte rigtig meget af.

Jeg bruger ikke så meget den specialiserede del af min uddannelse i mit arbejde i dag. I stedet arbejder jeg mere bredt med mine grundlæggende sociologiske og metodiske værktøjer. Man kan måske ikke altid forvente at komme ud fra universitetet og så glide ind i et job, der fuldstændig matcher ens baggrund.

Jeg tror meget, at det handler om timing. Det kan godt være svært at brænde igennem som nyuddannet. Desuden var jeg også i tvivl om, hvad jeg egentligt ville. Pludselig opstod den her mulighed, og jeg tænkte, at det helt klart var værd at prøve. Alt i alt var det kombinationen af mange ting, der gjorde, at det var det her job, jeg begyndte i.

 

Hvordan er arbejdet som rekrutteringskonsulent?

Den virksomhed, jeg arbejder i, hedder Wolter Johannsen. Helt grundlæggende består mit arbejde i at finde nye virksomheder, som vi kan rekruttere for, og hjælpe de virksomheder, som vi allerede samarbejder med, med at finde nye kandidater.

Det vigtigste element angår research – overordnet skal jeg researche på kandidatprofiler og virksomheder. Derudover skal jeg kunne varetage kundekontakt og kommunikation, skrive annoncer og afholde kandidatsamtaler. Meget arbejde består også i at skabe et godt netværk for virksomheden.

 

Hvordan er det at arbejde i en lille virksomhed?

Noget af det fede ved at være i en lille virksomhed er, at du får super meget ansvar, ofte har du også meget varierede opgaver og er en del af en hel proces. Det kan jeg virkelig godt lide: Jeg har fra starten fået ansvar og har kunne sætte ting i gang på eget initiativ.

I en lille virksomhed kan man også meget tydeligt se den værdi, som man selv bidrager med. Fx har vi for nylig kunne ansatte en 3. medarbejder – på den måde har jeg kunnet se, at der er sket ting i virksomheden i den periode, hvor jeg har været med. Jeg håber i hvert fald, at de positive ting i virksomheden også har med mig at gøre.

Det er noget af det fede ved at være i en lille virksomhed, synes jeg. Det afhænger selvfølgelig også meget af, hvilken type du er, og hvad for noget arbejde, du foretrækker. Selv blev jeg kastet ret meget ud i en masse forskellige funktioner, da jeg startede – hvilket passede mig godt.

Rekrutteringsbranchen er ret konkurrencepræget; jeg kom ind i den branche med en helt anden tilgang og baggrund og skulle lige finde mit fodfæste. Jeg kan mærke, at det har været en stor fordel for mig, at jeg er trænet i nogle metodiske fagligheder – både i kvalitative og kvantitativ forstand. Jeg bruger en del databaser i mit arbejde, så der er det klart en fordel at have erfaring fra universitetet med lignende research. Sociologi er helt sikkert en super god baggrund at have i den forbindelse.

 

Har din uddannelse forberedt dig godt til dit job?

Ja, men der er jo samtidig et kæmpe hop fra at være studerende og så komme ud i et fuldtidsarbejde.

Ligesom man kan se den værdi, man skaber, i en lille virksomhed, så kan man også klart se, når man ikke leverer resultater. På det private arbejdsmarked er der jo en hel del fokus på økonomi og bundlinje – jeg kunne godt have tænkt mig at have fået en bedre fornemmelse for det fokus i løbet af min egen universitetsuddannelse.

Der er nogle aspekter af arbejdslivet, som jeg ikke føler, at man er blevet super godt rustet til på universitetet – hvilket jo til dels også er ens eget ansvar.

Men overordnet set kan jeg nu, efter at have forladt universitet, se, at jeg rent faktisk har lært noget – og meget af det er nok også blevet til en ubevidst viden, som man anvender uden helt at tænke så meget over det.

Uanset hvad, tror jeg ofte, at det for mange vil være lidt overvældende at starte i arbejde. Der er mange aspekter af arbejdslivet, som man ikke kan forklare fyldestgørende – nogle aspekter skal man bare ud og opleve. Der kan studiejobs virkelig være en gave; de kan virkelig give erhvervserfaring på et helt grundlæggende plan. Det er på mange måder en fordel, at man har prøvet at indgå i en organisation – ellers kan man godt starte lidt på bar bund.

 

Har du som rekrutteringskonsulent nogle gode jobsøgningsråd til AAU-studerende?

Studierelevant arbejde er en væsentlig faktor – det kigger man ofte på. Jeg vil klart opfordre til, at man har et arbejde eller generelt laver noget ved siden af sit studie. Man får muligheden for at få noget erfaring, opbygge et netværk og erhverve sig ny viden inden for et område – måske er der endda mulighed for at bruge de ting, man lærer på studiet, i praksis.

Men situationen varierer jo også meget i sammenhæng med hvilken uddannelsesbaggrund, man har: Er du datalog, så er der som oftest kæmpe efterspørgsel efter nyuddannede, mens situationen er en anden for folk med baggrund i samfundsvidenskaberne eller humaniora.

I bund og grund vil jeg egentligt bare opfordre til, at man klør på med netværk. Som nyuddannede bliver man nødt til selv at lægge en indsats i forhold til at være opsøgende over for virksomhederne – det skal man ikke være bange for.

I starten af min egen ledighedsperiode havde jeg selv indtrykket af, at der stod en tyk mur mellem jobmarkedet og mig selv. Men det var og er bare ikke rigtigt: Jeg tror, at man kan komme rigtig langt, hvis man selv gør noget pro-aktivt – såsom at tage uopfordret kontakt og møde op hos virksomheder. Det handler meget om at vise, at man synes en virksomhed er spændende.

Jeg kan selv huske, at jeg på studiet fik at vide, at det var virkelig vigtigt, at vi ’networkede’ – hvilket jeg nogle gange tænkte lød lidt uklart. Men det behøver ikke være så vildt eller krævende; det kan være meget nede på jorden at skabe sig et netværk.

I sidste ende handler det hele også om timing; jeg tror, at det er vigtigt at huske, at det at finde et job også indeholder en masse tilfældigheder.

Det bedste råd er måske at forvente og affinde sig med, at det kan godt kan tage lang tid at finde et job – for én profil tager det måske gennemsnitligt 9 måneder at komme ud i arbejdslivet, og for en anden bliver man rekrutteret før man har afsluttet sit speciale. Men i sidste ende finder folk jo arbejde.

Selv brugte jeg min fagforening og a-kasse ret meget; fx tog jeg til møder og workshops. Jeg kan huske, at jeg til et af de møder talte med en oplægsholder, der var i arbejde, og hun fortalte, at det havde taget hende et år, før hun fik ansættelse. Det betød meget for mig at få det at vide; pludselig var jeg mere afslappet omkring min egen situation.

Desuden kan jeg opfordre til, at man sidder sammen med andre, hvis man synes jobsituationen er svær – det kan godt afmystificere hele situationen. Afslutningsvist er det også værd at nævne, at ens ledighedsperiode også kan være en mulighed for at finde ud af, hvad det egentligt er, man gerne vil.

 

Har du nogle råd til jobsamtalen?

Det kan faktisk være en dårlig idé at sige, at man brænder for alt for mange ting til en jobsamtale. Det oplever jeg en del nyuddannede gøre. Hvis man gør det, kan både virksomheden og de mennesker, der afholder samtalen, godt blive forvirrede omkring, hvorvidt man virkelig er interesseret i det konkrete job.

Man skal passe på med at være alt for bred i sine interesser, hvis man søger en konkret stilling; der kan let ske det, at man faktisk taler sig lidt ud af en jobsamtale. Som oftest søger man jo en stilling, fordi der er nogle elementer i den, der interesserer en – det er de elementer, man skal lægge vægt på. Selvfølgelig kan man sagtens nævne, at der er mange områder, der har interesse, men det er nok en god idé at sige, at det er lige præcis de elementer i den pågældende stilling, der interesserer én mest.

Fra virksomhedens side af bordet er det vigtigt at kunne fornemme, at kandidaten virkelig er interesseret i de konkrete arbejdsopgaver. Ellers vil de måske tvivle på, hvor længe man så vil blive i virksomheden.

 

Hvad er fordelen ved at have gået på AAU?

Jeg har været rigtig glad for at gå på AAU – både i København og i Aalborg. Jeg kunne især godt lide projektsamarbejdet.

I dag arbejder jeg som rekrutteringskonsulent og taler i den forbindelse med rigtig mange nyuddannede kandidater; mit indtryk er, at AAU har en styrke i projektsamarbejdet og den overordnede gruppeorienterede tilgang. Man får nogle vigtige ting med sig fra de elementer.

På nogle måder ligner gruppearbejdet den måde, man arbejder på i arbejdslivet.

 

 

Om Eva Løvschall Haugaard Pedersen

Uddannelse: Kandidat i By, Bolig og Bosætning fra AAU CPH - Bachelor i Sociologi fra AAU i Aalborg

Dimittendår: 2016

Job: Rekrutteringskonsulent hos WolterJohannsen

 

Journalist: Victor Lange // viln@adm.aau.dk

’Den gode historie’ er en serie af interviews, hvor færdiguddannelse fra AAU CPH fortæller om deres erfaringer med overgangen til arbejdslivet og deres bedste råd til nuværende AAU-studerende. Du kan læse det fulde interview med Eva samt andre interviews her.

De nyeste historier

Se listen

VIL DU DELE DINE ERFARINGER?

Vil du fortælle om din vej? Eller kender du én med en inspirerende historie?

Skriv til os på karriere@aau.dk, så andre kan blive inspirerede.