AAU logo

AAU Karriere

Karriereugen på AAU - Bliv klædt på til Karrieremessen og til at finde job og praktik

Karriereugen på AAU - Bliv klædt på til Karrieremessen og til at finde job og praktik

Synes du, at det kan være en stor mundfuld at skulle præsentere sig selv over for arbejdsgivere? Og hvordan kan du være sikker på, at du får præsenteret dig, så du gør det bedst mulige indtryk?

I hele uge 9 kan du som studerende på AAU deltage i arrangementer, som ruster dig til at søge praktik og job. Samtidigt får du en masse tips og tricks til at deltage på Karrieremessen, tirsdag d. 5. marts i Gigantium, hvor mere end 100 virksomheder står klar til at møde dig.  AAU’s karrierevejledere har udvalgt de arrangementer, som klæder dig bedst på til begge dele. 
 

Mandag gør vi din LinkedIn-profil  klar til at møde virksomhederne på Karrieremessen. Vi arbejder med, hvordan du kan gøre din profil professionel men samtidigt personlig, og du vil desuden kunne blive klogere på, hvordan rekrutteringsfolk benytter LinkedIn til at finde kommende medarbejdere.
 

Hvis du deltager i Gode råd til jobsamtalen og test om tirsdagen, får du et bedre overblik over rekrutteringsprocessen og du får desuden viden om nogle af de faldgruber, der kan være til en jobsamtale. Du lærer, hvordan du bedst forbereder dig til jobsamtalen, hvilke typer test du kan støde på og får inspiration til, hvordan du bedst får præsenteret dig selv. Den viden kan du også bruge, når du skal møde virksomhederne i Gigantium d. 5. marts.
 

Uanset om du søger studiejob, praktikplads eller fuldtidsjob er det afgørende, at du kan sætte ord på dine kompetencer.  På workshoppen Sæt ord på det, du kan tilbyde en virksomhed hjælper vi dig til at finde de allermest beskrivende ord for, hvad der kendetegner netop dig i en arbejdssituation og dig som medarbejder. Du vil blive klædt på til at samle op på din læring – både fra studiet og alt ud over studiet – og til, at du kan formulere dine kompetencer på en måde, så en arbejdsgiver forstår budskabet.
 

I løbet af hele uge 9 står vores studie- og karrierevejledere klar i AAU’s kantiner til, at du kan droppe forbi med spørgsmål om fx studieteknikker, merit og orlov eller karrieremuligheder. Du kan også få feedback på dit cv, så det står helt skarpt til Karrieremessen.
 

Du kan få det fulde overblik over arrangementerne i Karriereugen her
 

Vi glæder os til at se dig i løbet af Karriereugen på et eller flere arrangementer!

 

Nyheder