AAU Karriere

Om AAU Karriere

Hos AAU Karriere kan du som studerende få hjælp til at få den lettest mulige overgang fra studieliv til arbejdsliv. Du kan deltage i vores aktiviteter, der styrker din viden om arbejdsmarkedet og om jobsøgningsprocessen, du kan få individuel vejledning, eller du kan søge information i vores materialer og guides.

Om AAU Karriere

AAU Karriere samarbejder med:

  • +

    A-kasser

    Vi samarbejder med en række a-kasser, hvilket bl.a. er en måde at holde os opdateret på beskæftigelsesområdet. Vores samarbejdspartnere ligger inde med en stor viden om fremtidens arbejdsmarked – hvor der er behov og hvor der kommer behov. Det er bl.a. denne viden, vi bygger vores vejledningstilbud på.

    Samarbejdet med bl.a. a-kasser er en naturlig brobygning til dét, som de studerende på den ene eller anden måde kommer til at møde efter deres liv på AAU.

     

    A-kasserne bidrager fx med:

    • Relevante karriereaktiviteter, kurser og arrangementer for de studerende
    • Ekspertise til vores publikationer, fx Klog på karriere og Snart Nyuddannet
    • Opdateret viden fx om dagpengeregler for nyuddannede til vores karrierevejledere

     

    AAU Karriere samarbejder med følgende a-kasser:

    Akademikernes A-kasse
    Akademikernes A-kasse

     


    CA Karrierepartner og A-kasse

     

    Magistrenes A-kasse
    Magistrenes A-kasse

  • +

    Fagforeninger

    Vi samarbejder med en række fagforeninger og drager fordel af deres branchekendskab og viden om arbejdsmarkedet. De er vigtige aktører i overgangen mellem studieliv og jobliv og har desuden fokus på det gode studieliv, hvilket også er værdifuldt for AAU.

    Vi arbejder med den samme dagsorden: At hjælpe de studerende i beskæftigelse.

     

    Fagforeningerne bidrager fx med:

    • Relevante karriereaktiviteter, kurser og arrangementer for de studerende
    • Ekspertise til vores publikationer, fx Klog på karriere og Snart Nyuddannet
    • Opdateret viden fx om rettigheder, løn og kontraktforhandling for studerende og nyuddannede til vores karrierevejledere

     

    AAU Karriere samarbejder med følgende fagforeninger:

    Dansk Magisterforening
    Dansk Magisterforening

     


    Djøf

     


    IDA

     


    Kommunikation og Sprog

     

    Prosa

    Prosa

  • +

    Jobcentret

    Hvis du er en af de mange, der ikke allerede har et job, når du er færdiguddannet, kommer du til at stifte bekendtskab med Jobcentret. Her vil en konsulent i samarbejde med dig gøre alt for, at din periode som ledig bliver så kort som muligt.

    AAU Karriere samarbejder med Jobcentret om forskellige arrangementer, og de bidrager også med værdifuld viden om arbejdsmarkedet, beskæftigelsestal og -indsatser, hvilket bl.a. er noget af det, vi bruger som baggrund for vores arrangementer, publikationer og andre aktiviteter.

     

    Jobcentret bidrager fx med:

    • Oplæg og vejledning på events, arrangementer og forløb for de studerende
    • Ekspertise til vores publikationer, fx Klog på karriere og Snart Nyuddannet
    • Opdateret viden fx om beskæftigelsen til vores karrierevejledere
  • +

    Studenterorganisationer

    På AAU er der en lang række forskellige studenterorganisationer.

    AAU Karriere samarbejder meget gerne med de faglige studenterorganisationer om arrangementer for specifikke studier.

     

    Skal vi samarbejde?

    Går I med tanker om at afholde karriererettede aktiviteter? Så er I meget velkomne til at kontakte os – vi vil utrolig gerne samarbejde med jer om det! Lad os samarbejde om det i stedet for at holde parallelaktiviteter, hvor vi udkonkurrerer hinanden. Vi har masser viden på karriereområdet og erfaring med, hvad der får et arrangement til at fungere, og vi har et stort netværk at trække på - uden tvivl også samarbejdspartnere, der er relevante for jer.

    Vi kan fx komme og lave cv-tjek eller oplæg om jobsøgning, praktik eller noget andet.

    Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe jer med markedsføringen af jeres egne aktiviteter, medmindre vi er medarrangør.

    Hvis du er med i en studenterorganisation, som ønsker at høre mere om samarbejde med AAU Karriere, så send os en mail på karriere@aau.dk.

     

    Vi har fx samarbejdet med:

    • IGLO (Ingeniør studier)
      Her lavede vi drop in cv-tjek og virksomhedsbesøg i samarbejde med AAU Match, som fandt virksomhederne.
       
    • BEST
      Her deltog vi på en minimesse for Kemi, Biologi og Miljø, hvor vi havde en stand og lavede cv-tjek, mens AAU Match fandt nogle af virksomhederne til messen.
       
    • GA (Gymnasielærerforeningen på AAU)
      GA fik mulighed for at deltage på ét af vores arrangementer med en af vores samarbejdspartnere. Vi har også givet dem råd og vejledning om arrangementer med udgangspunkt i vores viden om de studerende.
       
    • Studentersamfundet
      Vi gik sammen med Studentersamfundet og SEA om at lave et arrangement om at skabe sit eget job med en ekstern oplægsholder.
       
    • Den Diskrete Forening (Matematiske studier)
      Her har vi samarbejdet om et karrierearrangement og fredagsbar. AAU Match fandt nogle af virksomhederne dertil, og vi deltog med stand og cv-tjek og kontakt til én af vores samarbejdspartnere, som deltog med et oplæg.
  • +

    AAU Alumni

    AAU Alumni er netværk for kandidatstuderende og færdiguddannede fra AAU.

    AAU Karriere og AAU Alumni inviterer hinandens målgrupper inden for til arrangementer, hvor det giver mening.

  • +

    AAU Studenterentreprenørskab

    AAU Studenterentreprenørskab  har mange entrepreneurskabsrelaterede tilbud til studerende på AAU.

    Vi samarbejder derfor med dem om at gøre de studerende opmærksomme på de forskellige muligheder - fx at blive iværksætter eller komme i praktik i en startup.

    Vi samarbejder også med AAU Studenterentreprenørskab om AAU Studenterpanel.

  • +

    AAU Studenterpanel - et samarbejde med AAU Innovation

    AAU Karriere har sammen med AAU Innovation oprettet AAU Studenterpanel, hvor studenterrepræsentanter sætter deres præg på karriere- og entreprenørskabsaktiviteterne på Aalborg Universietet.

    Læs om AAU Studenterpanel

AAU KARRIERE I AALBORG

karriere@aau.dk

Fibigerstræde 10
9220 Aalborg Ø

Er du i Esbjerg? Så kontakt os i Aalborg.
 

AAU KARRIERE I KØBENHAVN

karriere@cph.aau.dk

A. C. Meyers Vænge 15
2450 København SV

 

Ring til os

Tlf. 99 40 94 40

  • Mandag: 12.00 - 14.00
  • Tirsdag: 12.00 - 14.00
  • Torsdag: 12.00 - 14.00
  • Fredag: 12.00 - 14.00