AAU logo

AAU Karriere

Tips til jobsøgning

En jobsøgningsproces er meget individuel, men der er nogle guidelines til, hvordan du kommer godt i gang med din karriereplanlægning. Tjek også AAU Jobbank og Dimittendguiden, hvor du finder masser af inspiration til bl.a. ansøgning og cv.
 

Søg information mange steder

Undersøg markedet af arbejdsgivere – vælg til og vælg fra – gennem databaser (fx Navne og Numre Erhverv), karrierevejvisere, dit eget netværk, fagforbund, A-kasser, branche- og erhvervsorganisationers oplysninger, vejledere på dit uddannelsessted. Skriv lister over steder, personer og virksomheder, hvor du ser mulighed for at åbne andres øjne for dine evner og talenter.
 

Vær åben

Søg bredt og søg specifikt på samme tid – hold horisonten stor foran dig, så du ikke afskærer dig fra mulighederne. Alt for mange satser på et job som fastansat på fuldtid fra dag 1. Gå endelig efter projektansættelser, vikariater, og de uopfordrede ansøgninger er også værd at gå efter; de kan sikkert åbne døre til flere muligheder.

Det første job behøver ikke altid at være drømmejobbet. Et sted skal du starte, og via første job bliver du mere bevidst om, hvad du er god til, og hvor du kan lægge din energi og fokus, så næste jobsøgning måske bliver endnu mere målrettet.
 

Skab netværk

Deltag i alt, der kunne have bare det mindste touch af en spændende karrieremulighed, fx messer, arrangementer, virksomhedsbesøg, kurser, netværksmøder m.m. Uventede, positive oplevelser omkring en virksomhed eller lignende kan vise sig at være til stor fordel for dit videre karriereforløb.
 

Lad dig inspirere af andres karriereveje

  • I dimittendundersøgelserne kan du se, hvad andre med samme uddannelsesmæssige baggrund som dig beskæftiger sig med.
  • I Uddannelses- og Kompetenceguiden kan du se, hvad dine faglige kompetencer typisk bruges til.
  • I inspirationshistorierne kan du læse om andre dimittenders vej fra studie til arbejdsliv og få gode tips og nyttig viden til jobsøgningen.
  • LinkedIn kan du finde inspiration i de forskellige virksomheder samt stillinger og arbejdssteder for andre med samme baggrund som dig.
  • I AAU Alumnis alumneportrætter kan du læse, hvor karrieren har ført andre fra AAU hen.
  • Ballisager laver hvert år en rekrutteringsanalyse, som giver overblik over virksomhedernes adfærd og præferencer, når de rekrutterer.
Flere jobsøgningstips

En ressource for studerende på AAU

"Jeg synes virkelig, at AAU Karriere er en ressource for studerende på AAU! Jeg har brugt samtlige råd til, som jeg fik under karrierevejledningen, og er nu i den heldige situation, at jeg har et job, der venter, når jeg er færdig med mit speciale!"

Mette Hundsholt, 10. semester

Videnpilot i SMV’er

Gry var åben for andre ansættelsesmuligheder end fastansættelse fra dag 1, og det førte til en "videnpilot" i den nordjyske virksomhed Bilforum. I dag sidder Gry i et spændende job som projektleder, hvor hun er med til at udvikle virksomheden.

Læs mere om Grys erfaringer her.